Spørg apoteket om øvrige

Simon Nielsen
Her kan du læse øvrige spørgsmål og svar. Du kan også vælge at skrive et nyt spørgsmål - men se først de tidligere stillede spørgsmål igennem, da dette nogle gange kan være den hurtigste vej til svaret.

Spørgsmål: Lamictal og bivirkninger

Hej Simon

Jeg har posttraumatisk epilepsi og er ordineret 1000 mg i døgnet. jeg oplever hukommelsesbesvær og til
tider forvirring. er dette normalt. ellers er jeg velfungerende.

Hilsen Laurits

11-05-2009Svar fra: Simon Nielsen 

Hej Laurits

Forvirring er en meget sjælden bivirkning rapporteret ved brug af Lamictal, og jeg kan ikke se, at man har erfaringer med hukommelsesbesvær som bivirkning. Det lyder umiddelbart som en høj dosis du får, men jeg er sikker på det er i samråd med en specialist du modtager denne medicinering.

Jeg synes du skal tage kontakt til den, der har startet dig i behandlingen og oplyse om dine bivirkninger. Det kan være svært nogle gange at vurdere om bivirkningerne stammer fra medicinen, eller om det er en følgevirkning af det traume, du har oplevet. Det vigtigste er dog i alle henseender, at du gør opmærksom på dem overfor din ordinerende læge. Hvis det viser sig, at hukommelsesbesværet også er noget der følger med fordi du får Lamictal, er det vigtigt at få indrapporteret det som en bivirkning. Du kan få hjælp til  

indrapportering af bivirkninger på dit lokale apotek eller hos lægen.

Der er som sagt en del faktorer der kan spille ind - traume, dosis, anden medicin osv., så mit råd må være at søge kontakt med din læge og prøve at få afdækket hvad det er der skaber disse bivirkninger for dig.

Jeg håber det lykkes dig at slippe for dem

Med venlig hilsen

Simon Nielsen, farmaceut

Apotekerne i Danmark står bag apoteket.dk. Sitet er drevet af Danmarks Apotekerforening.