Kære Michel
Tak for dit spørgsmål.
Der findes ikke et tilsvarende eller billigere præparat og Urocit-K er ikke et registreret lægemiddel i Danmark. Det betyder at der ikke gives tilskud efter de almindelige tilskudsregler.
Urocit-K fremstilles af et svensk firma "Swedish Orphan A/S", der mest beskæftiger sig med lægemidler, der ikke er lønsomme for den øvrige farmaceutiske industri. De såkaldte "Orphan drugs", der på dansk kunne hedde: "Hjemløse lægemidler".
Det aktive stof kaliumcitrat, er bygget ind i tabletterne således at det ikke frigives på én gang. Derfor må tabletterne ikke knuses, men skal synkes hele.
Venlig hilsen
Kai Bylling
Farmaceut