Spørgsmål: opbevaring af vibeden
På den sidste pakke Vibeden injektionsvæske står der at den skal opbevares i køleskab (2-8c) Tidligere stod der ikke noget om dette på pakken. Da transporten bare hjem i bilen tager mere end en ½ time ville jeg gerne hører hvad det vil have af indvirkning på produktet. Da jeg samtidig rejser meget og har det med i flyet på rejser over 18 timer vil jeg hører om det skulle have nogle indvirkning på produktet. Har tidligere fået besked om at bare det blev opbevaret et mørkt sted, så var det rigeligt...
Kærlig hilsen
Niels
31-08-2009Svar fra: Simon Nielsen
Hej Niels,
Det er rigtigt at vibeden for nogen tid siden ændrede opbevaringsbestemmelse fra ikke over 25C til nu 2-8C. Ligesom før er det en god ide at opbevare det mørkt.
Jeg har talt med producenten og de oplyser at de nye undersøgelser viser at stoffet nedbrydes hurtigere ved højere temperaturer og det er derfor de har ændret på opbevaringsbestemmelserne.
Der er imilertid tale om det samme produkt som du hele tiden har fået, så selv om firmaet ikke kan anbefale det, ser jeg ingen problemer med at du har det med på hjemturen i bilen eller i flyet. Du skal bare hurtigst muligt få det tilbage på den anbefalede temperatur ved ankomst efter transporten. Det kan måske spille ind på hvor lang tid produktet kan holde sig (udløbsdato), så jeg vil nok ikke anbefale at du rejser med mere end hvad du har brug for til turen for alle tilfældigheders skyld.
Med venlig hilsen
Simon Nielsen, farmaceut