Spørg apoteket om øvrige

Simon Nielsen
Her kan du læse øvrige spørgsmål og svar. Du kan også vælge at skrive et nyt spørgsmål - men se først de tidligere stillede spørgsmål igennem, da dette nogle gange kan være den hurtigste vej til svaret.

Spørgsmål: Stesolid - opbevaring

jeg vil høre om temperatur svigninger i opbevaringen påvirker virkningen af stesolid.....dette fordi min datters børnehave opbevare ALT slags medicin samlet i et køleskab, men samtidig naturligvis også bringer med med på ture i varme tasker når der er ture for de børn der kunne få brug for den pågældende medicin, hvilket giver en del nedkølingen, opvarmning, nedkøling, opvarmning...osv af medikamenterne. derfor vil jeg gerne vide om virkningen af mit eget barns "medicin" er den samme uanset varme/kulde påvirkningerne?

Hilsen Rikke

09-09-2009Svar fra: Simon Nielsen 

Hej Rikke

Jeg kan ikke læse mig til, hvad det er for en dispenseringsform du mener, men jeg går ud fra at det må være rektalvæske/klysma til indhældning i endetarmen eller stikpiller til brug ved krampe-anfald.

Der er for ingen af Stesolid produkterne angivet særlige opbevaringsbetingelser. Det vil i praksis sige, at det ikke spiller nogen rolle, hvorledes de opbevares så børnehaven kan sagtens have dit barns medicin i køleskabet og så medbringe det i en taske ved ture ud af huset. Det skal dog i praksis nævnes, at det altid er en god ide, generelt at tilstræbe at lægemidler ikke får frost eller meget høj varme. Specielt stikpiller kan jo blive bløde og smelte i stærk varme. Der sker ikke noget med stoffet, men det kan være svært at administrere doseringen.

Med venlig hilsen

Simon Nielsen, farmaceut
Apotekerne i Danmark står bag apoteket.dk. Sitet er drevet af Danmarks Apotekerforening.