Spørg apoteket om astma og allergi

Mia Karlsen
Her kan du læse spørgsmål og svar om astma og allergi. Du kan også vælge at skrive et nyt spørgsmål - men se først de tidligere stillede spørgsmål igennem, da dette nogle gange kan være den hurtigste vej til svaret.

Spørgsmål: Alternativ til Versal mod allergi

Hej Mia.

Jeg lider meget af Allergi, og har gennem mange år brugt Versal. Det har bare virket så fint indtil for et par år siden hvor de så udgik!

Siden da har jeg prøvet mange forskelige piller af den ene eller den anden slags men intet hjælper.

Følgende her jeg prøvet.
Teldanex, Claitryn, Zyxal, Meldin, Benadryl, Telfast, Cetitizin, Kestine samt enkelte andre der ikke har haft den store virkning.

Kender du til en piller der svare til Varsal pillen ?

Hilsen Søren

13-06-2007Svar fra: Mia Karlsen 

Hej Søren

Versal indeholder stoffet Loratidin, som er et såkaldt antihistamin og det bruges til forskellige former for allergi - bl.a det, som forårsages af pollen. Det er det, vi traditionel kalder for høfeber.

Pollentalene, specielt for græs, har været meget høje i år, og det er muligt, at folk, som ellers har kunnet klare deres høfeber i tidligere år, nu lider ekstra meget, på grund af de høje tal.

Du har prøvet bl.a Clarityn og Mildin, som begge indeholder det samme som Versal, nemlig Loratidin 10mg. Derfor er jeg tilbøjelig til at tro, at Versal nok heller ikke længere kan dække din allergi. Mange, som døjer med allergi får en injektion af lægen, i suppplement til deres piller og evt. også næsespray og øjendråber. Er dine symptomer mest i øjnene, kan du forsøge dig med f.eks livostin øjendråber, som virker med det samme. Der findes forskellige næsesprays. Spørg på apoteket. De kan guide dig igennem. Og virker dette ikke, eller har du allerede prøvet dette, så synes jeg, du skal snakke med din læge om en indsprøjtning.


Venlig hilsen Mia

Apotekerne i Danmark står bag apoteket.dk. Sitet er drevet af Danmarks Apotekerforening.