Kære Helen
Min datter på 3½ år får nogle ekstremt store hævelser på 5-krones størrelse når hun er blevet stukket af myg. Jeg er bange for, hvad der kan ske hende, hvis hun får mange mygstik. Vi smørrer med Mepyramin, og det tager noget af hævelsen, men vi opdager det jo først, når hun klager over, at det klør, og så er myggestikket blevet kæmpestort. At give hende myggespray på finder vi er en uholdbar løsning, da vi bor i hus med have, og derfor er hun daglig i fare for at få mygstik, og myggespray i daglig brug mener vi er usundt, da det jo egentlig er en insektgift. Så hvad gør vi? Og er hun i alvorlig fare, hvis hun får mange myggestik? Og hvad med hvepsestik, vil hun også reagere på dem? På forhånd tak for svaret.
Med venlig hilsen
Birte