Spørg apoteket om ernæring og vægtproblemer

Rikke Løvig Simonsen
Her kan du læse spørgsmål og svar om ernæring og vægtproblemer. Du kan også vælge at skrive et nyt spørgsmål - men se først de tidligere stillede spørgsmål igennem, da dette nogle gange kan være den hurtigste vej til svaret.

Spørgsmål: Laktrasetabletter

Min datter(som er voksen) har fået kontateret at hun ikke kan tåle laktose. Vi er klar over at hun kan tage lactrase tabletter, hvilket hun også gør. Men, hvor mange og hvor tit må man tage disse tabletter? Hvis man tager for mange, hvad er bivirkningerne.?

Hilsen Mie

24-05-2007Svar fra: Rikke Løvig Simonsen 

Hej Mie

I Danmark er Lactrase godkendt som kosttilskud, og der findes derfor ikke dokumentation på bivirkninger o.l. Jeg har fundet en engelsk beskrivelse af bivirkninger og dosis, og umiddelbart er der ingen bivirkninger ved brugen af det. Der er heller ikke kendskab til overdosering, så din datter skal tage de 2 anbefalede tabletter, hver gang hun skal spise laktose holdig mad.
Doseringen kan dog godt være individuel, og det anbefales at prøve sig frem, så hvis din datter ikke får vikrning af 2 tabletter, så skal hun tage flere tabletter - 1 ekstra af gangen. Selvom der ikke er kendte bivirkningerne, er
det ikke ensbetydende med, at der ikke kan være bivirkninger. Hvis din datter oplever negative forandringer når hun bruger pillerne, så skal hun kontakte sin læge.

Med venlig hilsen
Rikke Løvig Simonsen

Apotekerne i Danmark står bag apoteket.dk. Sitet er drevet af Danmarks Apotekerforening.