Spørgsmål: Regenon og bivirkninger
Hej Simon
Jeg har fået Regonon udleveret af min læge, men jeg må indrømme jeg blev noget overrasket og chokeret over de bivirkninger der er. Flere end 1 ud af 10 får psykiske lidelser eller end depression??!! Jeg ved faktisk ikke om jeg tør tage dem, og vil bare høre, om de psykiske lidelser er vedvarende eller om det stopper igen, hvis man også stopper med at tage pillerne, for så kan jeg jo godt tage dem, og så bare være opmærksom på hvordan jeg har det. Håber at høre fra jer snarest. Jeg har et stort stort ønske om at blive slank, men har ikke lyst til at blive psykisk syg i stedet.
Med venlig hilsen Minna
18-05-2009Svar fra: Simon Nielsen
Hej Minna
Det er helt rigtigt at der kan forekomme mange ubehagelige bivirkninger når man tager Regenon. Det er nok også derfor det ikke er så anvendt her i Danmark. Det er dog imidlertid sådan, at langt de fleste bivirkninger an oplever ved medicin kun forekommer sålænge man tager midlerne og at de forsvinder igen når man stopper med brugen af medicinen. Det er dog for Regenons vedkommende nogle lidt grimmere bivirkninger idet de som du selv nævner, kan være af psykisk art. Jeg synes du skal gøre dig nogle overvejelser inden du påbegynder en behandling. Som med alle former for "slankemedicin" er der en række ting du skal huske på. Det er som regel ikke nok bare at tage en pille for at slanke sig. Det vigtigste du kan gøre er at lave et kalorieregnskab, der viser hvor meget du har brug for af kalorier pr. dag, og så prøve at skrive op havd du faktisk indtager. Her kan du så prøve at skære lidt ned på indtaget, sådan at du indtager lidt mindre end du har behov for, og kombinere det med lidt mere motion og lidt sundere madvaner.
Hvis du alligevel prøver at tage kuren med Regenon, er det vigtigt at du holder øje med om du oplever nogle af bivirkningerne og i så fald stopper eller snakker med din læge om dem.
Jeg håber du fik svar på dine spørgsmål og ønsker dig held og lykke med kuren
Med venlig hilsen
Simon Nielsen, farmaceut