Kære Sille
Der findes forskellige lægemidler på recept, som muligvis kan hjælpe, hvis man er svært overvægtig og ikke har lykkedes at tabe sig med kostændringer og motion. De midler, der ikke er på recept er ikke godkendt af lægemiddelstyrelsen, og har ikke dokumenteret virkning. Nogle af disse præparater er baseret på vanddrivende eller afføringsmidler, hvorfor man altså vil se en vægtreduktion, som ikke er et reelt vægttab. Desuden er visse afføringsmidler vanedannende og kan ødelægge ens tarmsystem, hvis man bruger dem forkert.
Hvad der vises i TV og står i diverse ugeblade om ”de kendte stjerner” og deres vaner, kender jeg ikke til, og kan ikke kommentere. Dog vil jeg minde dig om, at ikke alt, hvad man hører og ser i medierne er sandt eller dokumenteret.
Venlig hilsen
Mia Karlsen