Spørg apoteket om ferier og rejser

Helen Smed
Her kan du læse spørgsmål og svar om ferier, rejser og transport. Du kan også vælge at skrive et nyt spørgsmål - men se først de tidligere stillede spørgsmål igennem, da dette nogle gange kan være den hurtigste vej til svaret.

Spørgsmål: Malariamedicin

Har tidligere fået Malarone m. alvorlige opkastninger til følge - over mange timer . Er der er malariamedicin, der sjældnere har omtalte bivirkning? Vh Kim

10-05-2010Svar fra: Helen Smed 

Hej Kim

Der findes følgende lægemidler mod malaria:

Malarone, Malarex, Lariam, Vibradox, Plaquenil, Ercoquin og Kinin.

De har alle kvalme som hyppig bivirking. Alle undtagen Ercoquin, Plaquenil og Vibradox har opkastninger som hyppig bivirkning.

Du kan læse om dem i Medicinhåndbogen: http://www.apoteket.dk/Laegemidler/Medicinhaandbogen.aspx

Det er ikke kun bivirkningerne, der styrer valg af malariamedicin. Det er også vigtigt at vælge malariamedicin efter, hvor i verden du rejser og hvordan. I flere områder er malariamyggen blevet resistent mod nogle af midlerne. Du kan finde information på www.vaccination.dk.

Venlig hilsen
Helen Smed
Farmaceut
Apotekerne i Danmark står bag apoteket.dk. Sitet er drevet af Danmarks Apotekerforening.