Kære Helen
Jeg har med stor interesse læst diverse indlæg om afhængighed af Otrivin næsespray.
Jeg står selv i en lignende situation, dog ikke med næsesprayen, men med Otrivin næsedråber. Jeg går ikke ud fra at der er nogen forskel?
Jeg har brugt næsedråberne mere eller mindre dagligt i de sidste ca. 4-5 år. Jeg vil meget gerne stoppe og vende tilbage til en "normal næse" igen, da det er en ufattelig ond cirkel, man havner i. Du har tidligere skrevet at man kan købe forskellige sprays på apoteket, som kan normalisere slimhinderne i næsen, hvilket jeg vil prøve.
Mit spørgsmål er så, om man ved endt behandling af disse, så vil have normaliseret og stabiliseret slimhinderne og så leve videre, som havde man ikke (mis)brugt Otrivin? Eller er man nødt til at opretholde behandlingen for at holde slimhinderne "i skak"? Vil egentlig bare gerne kunne trække vejret igennem næsen igen, hele døgnet igennem, uden at skulle bruge hverken Otrivin eller andre former for spray.
Mvh Rasmus