Kære Kirsten
Tak for dit spørgsmål. Jeg forstår fuldt ud din frustration.
Det er ikke så sjældent, at der er forskel på, hvad der står i indlægssedler, og det der står i de sundhedsfagliges opslagsværker. Her står der nemlig, at Akarin (og andre med lægemiddelstoffet citalopram) kan anvendes under graviditet.
Indlægssedler er ofte meget forsigtige og opfordrer ofte til, at lægen kontaktes. Det sker for, at lægen kan vurdere situationen individuelt, så det sikres, at patienten kun bruger medicinen, hvis det er absolut nødvendigt samt, at det er den bedst egnede medicin der er valgt til den enkelte.
Mit råd til dig er at følge psykiaterens anbefaling.
Held og lykke med graviditeten.
Med venlig hilsen
Helen Smed