Kære Forvirrede
Menstruationerne kan godt være uregelmæssige et stykke tid efter at man er holdt op med at tage p-piller. Det tager tid for kroppen at indstille sig på, at den nu skal til at styre sin egen cyklus uden hjælp. Du kan i princippet blive gravid ligeså snart du holder op med at tage p-piller – altså nu. Ægløsning finder sted midt i din cyklus ca på 14 dagen, regnet fra første mensesdag. Det er ikke altid man får ægløsning, og ikke alle kvinder danner selv de hormoner, der skal til. Desuden kan mange kvinder selv til en vis grad ”styre” deres menses til at komme forsinket, hvis de meget ønsker, at blive gravide. Det er ikke givet, at du bliver gravid med det samme. Mange par, oplever, at de først bliver gravide, når de holder op med ”projekt baby”, da det simpelthen stredser for meget at tænke på ægløsning, cyklus, rigtig kost, rigtigt tidspunkt osv. Der er også risiko for at "det sjove" går ud af forholdet, hvis man fokuserer for meget på slutresultatet, altså babyen. Mit råd er: slap af og nyd hinanden. Det skal nok lykkes. Drik mindre kaffe og kvit smøgerne, hvis I ryger. Du bør starte med at tage folinsyre (køb på apoteket). Det anbefales til alle kvinder, der påtænker at blive gravide. Er du overvægtig, så forsøg at tabe dig. Dyrk regelmæssig motion og forsøg ikke at stredse i hverdagen.
Held og lykke
Venlig hilsen
Mia Karlsen