Spørg apoteket om graviditet og amning

Camilla Lauemøller
Her kan du læse spørgsmål og svar om graviditet og amning. Du kan også vælge at skrive et nyt spørgsmål - men se først de tidligere stillede spørgsmål igennem, da dette nogle gange kan være den hurtigste vej til svaret.

Spørgsmål: P-piller, graviditet og menstruation

Jeg er på p-piller, og har altid følt en lettelse i pausen når min menstruation kom, for så var jeg ikke gravid og havde taget mine piller rigtigt. Men nu har jeg hørt, at hvis jeg bliver gravid uden at vide det og fortsætter med pillerne, vil jeg blive ved med at få min menstruation i pausen som jeg plejer. Men passer det? Og i så fald: hvordan skal jeg så opdage at jeg er blevet gravid, før det kan ses på maven, hvis jeg bliver ved med at menstruere?

01-01-0001Svar fra: Camilla Lauemøller 

Kære spørger

Tak for dit spørgsmål!

Det kan selvfølgelig ske at du bliver gravid selvom du tager p-piller. Det vil dog oftest kun ske hvis du ikke har taget p-pillerne regelmæssigt.

Hvis du bliver gravid og fortsat har menstruation, vil du typisk kunne opleve morgenkvalme og brystspændinger, som tegn på at du er gravid. Hvis du er utryg ved p-pillerne du tager eller har svært ved at huske at tage dem dagligt er der forskellige andre præventionsformer, som måske ville være mere velegnet for dig. Det kan du eventuelt tale med din læge om eller læse om på vores præventionssite:


 

Prævention

 

 

 

 

Med venlig hilsen        

Camilla Lauemøller

                                 

Apotekerne i Danmark står bag apoteket.dk. Sitet er drevet af Danmarks Apotekerforening.