Hej Kommende mor
Tak for dit spørgsmål.
Det er muligt, at din krop endnu ikke er helt tilbage i den naturlige cyklus. Det kan forklare den lidt afvigende blødning, men det kan selvfølgelig også have andre årsager. Nogle piger bløder stadig, når de er gravide, så der er selvfølgelig en lille sandsynlighed for, at du er gravid – eller har været gravid i en kort periode. Du kan tage en graviditetstest for at undersøge det. Du kan købe testen på apoteket.
Jeg kan anbefale dig at læse artiklerne "Ægløsningstest" og "Når du ønsker at blive gravid". De kan besvare de fleste af dine spørgsmål.
Held og lykke.
Venlig hilsen
Helen Smed
Farmaceut