Kære Erik
Tak for dit spørgsmål.
Du kan sagtens fortsætte med at spise grapefrugt om morgenen. Grapefrugtjuice er kendt for at kunne påvirke flere typer af lægemidler. Det gælder lægemidler, der nedbrydes samme sted i leveren som grapefrugtjuice. Det er ikke tilfældet for Corodil.
Generelt er der også stor forskel på grapefrugt og juicen, som er mere koncentreret. Mængden af juice er også afgørende for, om det påvirker optagelsen af et lægemiddel.
På
www.medicinkombination.dk kan du prøve at indtaste kombinationene corodil og grapefrugtjuice - eller bare søge på dem hver for sig.
Med venlig hilsen
Helen Smed
Farmaceut