Spørgsmål: Hjertemagnyl og kalktabletter
jeg får bicocor 2,5 mg. om dagen og en hjertemagnyl ,jeg har læst at, tager man en kalktablet om dagen kan det påvirke negativt på hjerterytmen er det rigtigt.
16-04-2009Svar fra: Simon Nielsen
Kære Tove,
Tak for spørgsmålet.
Der er absolut intet til hinder for at du fortsat tager din kalktablet samtidig med at du er i behandling med Bisocor og Hjertemagnyl. Jeg tror måske du har set i indlægssedlen til din medicin at man skal udvise forsigtighed ved samtidig indtyagelse af en Calciumantagonist. Det er imidlertid en gruppe betegnelse for andre former for blodtryksmedicin og har intet at gøre med en almindelig kalktablet.
Calciumantagonister, bruges til at få styr på blodtrykket, og er som en tommelfingerregel præparater med et aktivt stof der ender på -dipin (fx. amlodipin, felodipin, nifedipin).
Det er altså ingen risiko ved at spise en kalktablet dagligt, også selvom du behandles med Bisocor og Hjertemagnyl.
Med venlig hilsen
Simon Nielsen, farmaceut