Kære Agnethe
Tak for dit spørgsmål.
Jeg kan hverken afvise eller bekræfte din bekymring. Hjerteproblemerne kunne jo lige så godt være kommet, selvom du ikke var i behandling med Urocit-K. Det er heller ikke altid der ligger forkalkning til grund for hjerterytmeproblemer.
Normalt vil behandling med Urocit-K ikke give væsentlige bivirkninger. Indholdet af kalium vil dog kunne give bivirkninger, hvis der at en eller anden grund er kommet forstyrrelser i saltbalancen, således at kaliumindholdet i Urocit-K medfører hyperkaliæmi.
Jeg vil derfor råde dig til at bede om en konsultation hos den læge, der er ansvarlig for din behandling. Her skal du insistere på at få en ordentlig forklaring og klare svar på dine spørgsmål. Forudsætningen for succes i behandlingen, hvad enten det gælder hjerteproblemer eller nyresten, er at du er velinformeret og tryg ved situationen.
Skriv dine spørgsmål ned og tag sedlen med til samtalen, så er du sikker på at få det hele med.
Venlig hilsen
Kai Bylling farmaceut