Hej Lærke!
Jeg er en pige på 18 år. Jeg har i de senere år lidt af
anoreksi. Derfor stoppede min menstruation for omkring 3 år siden og jeg har ikke fået den endnu. Jeg er blevet rask og er omkring min idealvægt. Jeg står og skal til Israel i et halvt år så det kunne være rart at have lidt styr over min menstruation og jeg ved jo heller ikke hvor voldsom den er.
Jeg har nu snakket med en veninde der tager p-piller, og hun foreslog mig at begynde på dem fordi de måske kan fremprovokere min menstruation.
Er det en god idé?
Samtidig sagde hun at man nok også kommer sig lidt, især på hofterne og barmen. Jeg vil meget gerne have lidt mere kvindelige former, så derfor kunne det være meget godt for mig. Men i forvejen har jeg en rimelig barm og ønsker ikke en større, så jeg kunne godt tænke mig at vide om der er forskel og hvor meget det øger osv.
Så læste jeg også en af de andre spørgsmål/svar, hvor der stod noget med at man først får sin idealvægt igen når man stopper på pillerne. Er det rigtigt?
Mvh. Ditte