Spørg apoteket om hormoner, p-piller og anden prævention

Helen Smed
Her kan du læse spørgsmål og svar om hormoner og p-piller. Du kan også vælge at skrive et nyt spørgsmål - men se først de tidligere stillede spørgsmål igennem, da dette nogle gange kan være den hurtigste vej til svaret.

Spørgsmål: HJÆÆÆLP!

Jeg har virkelig brug for hjælp! Jeg er 16 år, og har ikke fået mensturation. Jeg er ret sikker på at det kommer, i min familie er vi sent udviklede. Jeg har været sammen med en dreng, uden prævention. kan jeg så 100% ikke være gravid, år jeg nu ikke har menstration?? For jeg ved jo ikke hvornår jeg får det, hvis det er snart, kan det så stadig gøre at jeg er gravid? Skal jeg tage en fortrydelsespille??!

17-10-2008Svar fra: Helen Smed 

Kære Anonym

Tak for dit spørgsmål.

Det er for sent for dig at tage en fortrydelsespille nu, da de skal tages inden 72 timer efter ubeskyttet samleje. Hvis du endnu ikke er begyndt at menstruere, er det dog højst usandsynligt, at du kan blive gravid. De første menstruationer, en ung pige får, er ikke rigtige menstruationer. Det er bare en blødning, da pigen endnu ikke har haft ægløsning.

En anden gang vil jeg opfordre dig til at kontakte læge eller apotek direkte, idet apoteket.dk's svartid er ca. 2 uger.

I forhold til dine jævnaldrende veninder er du i en særlig situation mht. prævention. Jeg vil opfordre dig til at snakke med din læge omkring prævention og om den sene pubertet. Selvom du sandsynligvis ikke kan blive gravid endnu, kan du stadig blive smittet med kønssygdomme. Kønssygdomme ses meget ofte hos unge, derfor vil jeg opfordre dig til altid at bruge kondom under samleje.

Med venlig hilsen

Helen Smed, farmaceut

Apotekerne i Danmark står bag apoteket.dk. Sitet er drevet af Danmarks Apotekerforening.