Spørg apoteket om hormoner, p-piller og anden prævention

Mia Karlsen
Her kan du læse spørgsmål og svar om hormoner og p-piller. Du kan også vælge at skrive et nyt spørgsmål - men se først de tidligere stillede spørgsmål igennem, da dette nogle gange kan være den hurtigste vej til svaret.

Spørgsmål: Hormonspiral

Hvad er risikoen for at blive gravid, når jeg har en hormonspiral, og er der større risiko for at få spontane aborter, når jeg har en hormonspiral. Den har siddet i ca 2 år. Jeg har med jævne mellemrum ve agtige kramper i underlivet. Kan det være fordi, jeg er blevet befrugtet og kroppen så afviser befrugtningen på grund af hormonet.

Hilsen Tanja

09-09-2009Svar fra: Mia Karlsen 

Kære Tanja

Der findes to typer af spialer i Danmark, til forebyggelse af graviditet: En hormonspiral og en kobberspiral.

Hormonspiralen frigiver, som navnet antyder, hormon- kvindeligt kønshormon, der forhindrer graviditet. Hormonet påvirker bl.a. livmodervæggenstykkelse, forhindrer at cellerne kan hænge sammen, og ændrer slimet i skeden, så det ikke er egnet for sædcellerne at bevæge sig i.

Kobberspiralen, virker ved at frigive kobber, der mindsker tykkelsen af livmodervæggen, og påvirker både æg og sædceller. Ægget kan ikke så let befrugtes og sædcellerne ødelægges, bl.a så de ikke kan bevæge sig så godt (og altså nå frem til ægget). Der sker også en process -(enzymhæmning), så sædcellen ikke så let trænger ind i ægget, skulle det nå frem.

Der er risiko for graviditet, selvom man har en spiral, men det er en lav risiko. Mindre en 1 ud af 100 kvinder bliver gravid med spiral. Hvis menstruationen udebliver eller er forsinket, bør man tage en graviditetstest, da det er vigtigt at få fjernet spiralen, hvis man er gravid. Der skal ved denne lejlighed også undersøges for gravditet udenfor livmoderen. Men det er, som sagt, meget sjældent , at man bliver gravid med spiral.

 

Spiralen skal skiftes efter 5 år.

Det er meget almindelig at opleve pletblødninger og ovariecyster med spiral (mere en 10% af kvinder der bruger spiral oplever dette)

1-10% af brugere oplever bivirkninger i form af bl.a. kvalme, mavesmerter, luft i tarmene(flatulens) og brystspændinger. De smerter du oplever, fra underlivet, kan derfor være en bivirkning af spiralen, og har sansynligvis ikke noget med tidlig graviditet/ abort at gøre. Men få undersøgt, hvordan spiralen sidder, hvis det er u-udholdeligt og/eller du får feber, eller somsagt, hvis menses udebliver eller er forsinket.

 

Venlig hilsen

 

Mia Karlsen

Apotekerne i Danmark står bag apoteket.dk. Sitet er drevet af Danmarks Apotekerforening.