Mia Karlsen

Spørg apoteket om hormoner, p-piller og anden prævention

Her kan du læse spørgsmål og svar om hormoner og p-piller. Du kan også vælge at skrive et nyt spørgsmål - men se først de tidligere stillede spørgsmål igennem, da dette nogle gange kan være den hurtigste vej til svaret.

Spørgsmål: Hormonspiral og migræne

Hej Mia

Jeg er blevet anbefalet en hormonspiral grundet kraftige blødninger. Jeg har af og til migræne i forbindelse med min menstruation, er der erfaring med og hormonspiralen giver mere eller mindre migræne anfald.

Hilsen
Lise

06-04-2007Svar fra: Mia Karlsen 

Kære Lise

Migræne, som er en dunkende, intes form for hovedpine, udløses sansynligvis i hjernen når nerveender udvider sig og trækker sig sammen, men årsagen til migræne er ellers ikke særlig godt forstået. De fleste mennesker oplever deres første migræneanfald før de fylder 40 (ca. 90 %). Det kan udløses af forskellige typer af fødevarer, som f.eks ost, vin, chokolade eller endda citrusfrugt. Det kan også udløses af sportsudøvelse, angst, streds, stærks lys eller høje lyde. Kvinder med alvorlig migræne har forhøjet risiko for blodprop ved at tage p-piller, så p-piller er sansynligvis ikke en løsning, for at regulere blødningerne, i dit tilfælde.

Hormonspiralen afgiver hormonet Levonorgestrel lokalt til livmoderen. Dette påvirker livmoderslimhinden, så den ikke vokser sig så tyk som normalt. Dette medfører at menstruationerne bliver mindre, da der ikke er så meget afstødt væv fra livmoderslimhinden. Det er en simpel og sikker måde at løse problemet med meget kraftige menstruationer på. Der findes dog også tabletter, der i visse tilfælde kan hjælpe (indeholder stoffet Tranexamsyre).
Hormon spiralen kan forårsage hovedpine i visse tilfælde, men vi er jo alle så forskellige, og det er svært at forudsige om det vil ske i dit tilfælde.


Venlig hilsen

Mia Karlsen, farmaceut.