Kære M
Tak for dit spørgsmål.
Du må ikke stoppe en uge før, når du bruger p-piller. Så er der risiko for graviditet. Det svarer til 7 glemte p-piller! Mit råd til dig nu er at bruge ekstra prævention i form af kondom. Du skal også bruge kondom, de første 7 dage efter, du starter på p-pillerne igen. Hvis du ikke får menstruation næste gang, skal du tage en graviditetstest. Du kan også tage en graviditetstest nu, men der går lidt tid, inden der er dannet hormon nok, til at det kan måles.
Det er en mulighed, at du er gravid nu, og hvis du gerne vil beholde barnet, vil jeg anbefale dig at leve som en gravid. Det betyder nul rygning og nul alkohol.
Hvis du en anden gang vil skubbe tiden for din menstruation, kan du tage to p-pille pakninger i træk, altså 2 x 21 p-piller.
Med venlig hilsen
Helen Smed
Farmaceut