Spørgsmål: Sex sidste dag inden ny pakke p-piller
Hej, jeg håber virkelig at I kan hjælpe mig. Jeg har et spørgsmål. Sidst jeg skulle begynde på p-piller, var en mandag. Jeg glemte desværre, at jeg skulle begynde igen og tog først pillen meget sent. (Er meget sikker på det er over 12 timer) Efterfølgende har jeg taget mine piller rigtigt, og brugt beskyttelse - kondom - sammen med min kæreste. En uge efter cirka kastede jeg op, et stykke tid efter jeg havde taget min pille. Dvs. i en pille periode har jeg ikke fået taget 2 piller. Har læst flere steder, at man er sikret efter 7 dage efter igen, hvis man ikke får taget sin pille.. Men efter 3 uger fik jeg min menstruation som altid, men den sidste dag i den pillefrie periode om søndagen, der havde jeg sex. Det var ganske kort, og min kæreste kom ikke op i mig. Det var sent om aftenen, og cirka 12 timer til at jeg skulle begynde på en ny pakke p-piller. Har det noget at sige, at jeg dyrkede sex om søndagen inden ny start? Er man beskyttet i ugen uden piller? også selvom jeg tog den allerførste pille for sent og kastede op efter?.Jeg håber ikke jeg er blevet gravid ved at have gjort det om søndagen inden jeg skulle starte igen. Jeg tog min pille mandag som planlagt. På forhånd Mange tak
01-01-0001Svar fra: Camilla Lauemøller
Kære spørger
Tak for dit brev. Hvis du tager dine p-piller som du skal hver dag, så er du beskyttet mod graviditet fra den første dag du tager tabletterne og du er også beskyttet i de 7 dage, hvor du holder pause med at tage tabletterne. Der er forskel mellem de enkelte p-pille mærker i forhold til hvordan du skal forholde dig til en eventuel glemt tablet. Det er derfor altid en god idé at læse indlægssedlen grundigt.
Hvis du kaster op indenfor 3-4 timer efter du har taget en p-pille kan du ikke regne med den svangerskabsforebyggende effekt.
Hvis du har svært med at huske at tage dine p-piller er der flere ting du kan gøre. Enten kan du tilmelde dig en
Sms-service fra apoteket. Ellers kan du tale med din læge om at prøve en anden præventionsform. Du kan evt. vælge p-plaster, som skal skiftes én gang ugentligt ellerp-ringen som skal skiftes én gang månedligt.
Med venlig hilsen
Camilla Lauemøller