Spørg apoteket om hormoner, p-piller og anden prævention

Her kan du læse spørgsmål og svar om hormoner og p-piller. Du kan også vælge at skrive et nyt spørgsmål - men se først de tidligere stillede spørgsmål igennem, da dette nogle gange kan være den hurtigste vej til svaret.

Spørgsmål: Skal man holde pause fra p-piller

Jeg har hørt, at man ikke må tage p-pille mærket Diane Mite i en længere periode og at man bør holde pauser. Hvorfor? Og gælder det kun for dette mærke?

24-03-2008Svar fra:  

Hej P-pillebruger

Diane Mite bruges mod uønsket graviditet som alle andre p-piller, men er det foretrukne mærke, hvis brugeren har problemer med svær akne og uønsket hårvækst.

Det ene af de to hormoner i Diane Mite har en antiandrogen virkning, det vil sige at det blokerer for virkningen af de mandlige hormoner, alle kvinder har lidt af i kroppen, men som kan være lidt for dominerende hos visse kvinder.

Jeg er ikke bekendt med at det skulle være nødvendigt at holde pause med disse p-piller, men har man brugt dem en årrække, kan man jo skifte mærke for at finde ud af om problemet med akne og hårvækst kun har været et midlertidigt problem.

Med venlig hilsen

Eva Olesen

Farmaceut

Apotekerne i Danmark står bag apoteket.dk. Sitet er drevet af Danmarks Apotekerforening.