Hej Helene
Der findes mange p-pille mærker og det kan være svært at vælge hvilke, der lige netop passer til dig. Men der er en lang række faktorer, som vi kan kigge på.
Først vil jeg nævne minipiller som kun indeholder gestagen. De anvendes ofte af kvinder, som vil undgå østrogen pga. risici som f.eks. blodpropper. Minipiller har dog en del bivirkninger, især i form af uregelmæssige blødninger, da præparatet ikke indeholder østrogen som er blødningsregulerende. Op mod 25-40 % af brugerne af præparatet Mini-Pe får blødningsuregelmæssigheder i form af pletblødninger og cyklusforstyrrelser.
For lavdosis minipillers vedkommende er det en ulempe, at sikkerheden nedsættes, hvis tabletterne ikke indtages indenfor et kort tidsinterval hver dag. Øvrige bivirkninger er acne, brystspænding, hovedpine og humørsvingninger.
P-piller
Kombinationspræparater med østrogen og gestagen har en bred målgruppe. De har en høj sikkerhed og mindsker både blødningsmængde og menstruationssmerter. De fleste kvinder tåler dem godt og kan anvende dem, indtil de er gået i overgangsalderen. Desuden er de blødningsregulerende.
P-piller deles op efter hvilket gestagen de indeholder:
- 1. generation omfatter estraner, hvoraf norethisteron anvendes i p-piller og minipiller (fx Mini-Pe).
- 2. generation omfatter gonaner, hvoraf levonorgestrel og norgestimat anvendes i p-piller (fx Cilest og Microgyn).
- 3. generation omfatter gonaner, hvoraf desogestrel og gestoden anvendes i p-piller (fx Lindynette og Harmonet), etonorgestrel i p-ring og norelgestromin i p-plaster.
- 4. generation omfatter drospironon (fx Yasmin og Yaz).
I udviklingen af gestagenerne har man prøvet at reducere de androgene bivirkninger, gestagenerne kan give i form af acne, kvalme og humørsvingninger.
De androgene bivirkninger er mindst udtalt for gestagener af 3. og 4. generation og medfører formentlig en mindre risiko for arterielle blodpropper (blodprop i hjernen og hjertet), men en lidt højere risiko for venøs blodpropper end præparater med 2. generations-gestagener.
Drospirenon, som er gestagenet i de nyeste 4. generations p-piller (bl.a.Yasmin, Yasminelle og Yaz), er udviklet fra spironolacton. Det har færre androgene bivirkninger end de øvrige gestagener, men risikoen for blodpropper er den samme som for 3. generations p-piller.
P-piller af 3. og 4. generation foretrækkes som førstevalgs-præparat, da de har færrest androgene bivirkninger (hovedpine, kvalme, acne og humørsvingninger). Hos kvinder med øget risiko for arteriel blodprop (forhøjet blodtryk, sukkersyge, rygning) bør man altid vælge en 3. eller 4. generationspille, da de har den laveste risiko for arterielle blodpropper. Hos kvinder med øget risiko for venøse blodpropper (overvægtig, kraftige åreknuder) bør man vælge en 2. generationspille (fx Cilest). For flertallet af p-pille brugere er disse teoretiske overvejelser om risiko for blodprop uden betydning, og kvinden skal behandles med den p-pille, hun har det bedst med i forhold til bivirkninger.
Risikoen for blodpropper i venerne er størst i de første år du bruger p-piller, og det gælder lige meget hvilket mærke du bruger. I den forbindelse skal man tænke på at risikoen for venøse blodpropper faktisk også er forhøjet under graviditet.
Ved gennembrudsblødning under behandling med et præparat, der indeholder 20 mikrogram ethinylestradiol, bør man skifte til et præparat, der indeholder 30 mikrogram.
Der er mange faktorer at tage hensyn til, men hvis du er sund og rask og ikke har nogen af risikofaktorerne så vil et fornuftigt valg være at vælge en p-pille fra 3. eller 4. generation med lavest mulig ethinylestradiol (østrogenkomponenten) indhold.
Du kan læse mere om p-piller og minipiller her: P-piller
Med venlig hilsen
Tina Myhre
Farmaceut
