Spørg apoteket om hormoner, p-piller og anden prævention

Mia Karlsen
Her kan du læse spørgsmål og svar om hormoner og p-piller. Du kan også vælge at skrive et nyt spørgsmål - men se først de tidligere stillede spørgsmål igennem, da dette nogle gange kan være den hurtigste vej til svaret.

Spørgsmål: Yasmin og Drospirenon

Hej

Jeg kunne godt tænke mig og få udvidet min viden omkring p-pillen Yasmin, og hvilke bivirkninger den medfører. Jeg er selv lige startet på dem efter en pause på et halvt år. Jeg har fx hørt at i nogle tilfælde, kan brysterne blive større? Jeg kunne også godt tænke mig at få af vide, hvilke kvindeligekønshormoner der findes i Yasmin, og hvilke ting de gavner. Det sidste jeg gerne vil have besvaret er, hvad Drospirenon egentlig er? Og hvad det hjælper imod, samt hvad det gør ved kroppen.

Mange Tak for svarene 

Hilsen
Rikke 

01-01-0001Svar fra: Mia Karlsen 

Kære Rikke

Hvordan viker yasmin:

Yasmin er en p-pille af kombinationstypen, som indeholder ætinyløstradiol 30 mg og drospirenon 3 mg. Yasmin er den første p-pille med drospirenon i Danmark.

 

Drospienoner, som er et syntetisk hormon, har i studier vist sig, at ligne det naturlige progesteron mere end andre syntetiske hormoner i samme katagori. Stoffet har en moderat øget udskildelse af salte og vand i forhold til p-piller i samme klasse.

En hyppigt beskrevet bivirkning ved brug af p-piller er netop væskeophobning og vægtstigning. Sammenlignende undersøgelser med f.eks Marvelon tyder det på, at Yasmin har mere favorabel effekt på disse parametre og således mindre hyppig tendens til at forårsage vægtøgning.

Desuden kan der muligvis være en lavere risiko for brystspændinger, og mindre påvirkning af huden/hudforandringer.

 

 

Yasmin kan være et alternativ til kvinder, som får uacceptabel vægtøgning ved behandling med andre p-piller.

 

 

De hyppigste bivirkninger ved brug af Yasmin er de samme, som er beskrevet for andre lignende kombinationspræparater. det vil sige:

  • Hovedpine
  • Migræne
  • Kvalme
  • Menstruationsforstyrrelser.

Mindre hyppigt ses:

  • Hudforandringer
  • Ændringer i blodtryk
  • Opkastning
  • Ændringer i libido(seksual lysten)

 

 

 

Med venlig hilsen

 

Mia karlsen, Farmaceut

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Apotekerne i Danmark står bag apoteket.dk. Sitet er drevet af Danmarks Apotekerforening.