Spørg apoteket om hormoner, p-piller og anden prævention

Rikke Løvig Simonsen
Her kan du læse spørgsmål og svar om hormoner og p-piller. Du kan også vælge at skrive et nyt spørgsmål - men se først de tidligere stillede spørgsmål igennem, da dette nogle gange kan være den hurtigste vej til svaret.

Spørgsmål: Yasmin og Milligest

Hej Rikke
Jeg har taget Yasmin p-piller i ca. 4 år og har været rigtig tilfreds med det. Men sidst jeg ringede til min læge for at forny recepten anbefalede hun mig at købe Milligest i stedet, idet hun sagde det var en direkte kopi af Yasmin og næsten 100 kr billigere. Jeg synes det lød som en god idé, men nu hvor jeg sidder med mine nye p-piller synes jeg de ser meget anderledes ud end Yasmin. Der er 3 forskellige farver, som indeholder forskellige mængder ethinylestradiol, gestoden og andet...

Nu er det jeg kommer meget i tvivl. Er Milligest virkelig præcist det samme som Yasmin? Eller er der ikke nogen direkte kopi af Yasmin? Ved ikke om jeg tør begynde at tage Milligest, for har ingen bi-virkninger haft med Yasmin, og det er jo rigtig ærgeligt hvis Milligest ikke er det samme. Håber du kan hjælpe mig!

Hilsen Sine

31-01-2007Svar fra: Rikke Løvig Simonsen 

Hej Sine

Du har helt ret i, at Milligest indeholder noget andet end Yasmin. Milligest er et 3-fase præparat, og det indeholder ethinylestradiol og gestoden i 3 forskellige styrker. Yasmin indeholder drospirenon og ethinylestradiol i samme styrke i alle 21 piller. Drospirenon ligner det naturlige hormon progesteron, og Yasmin den først p-pille der indeholder dette stof. Der er på nuværende tidspunkt ikke andre p-piller, der ligner den på det danske markede.

Jeg synes, at du skal ringe og tale med din læge og finde ud af, hvorfor hun har anbefalet de andre piller, når de nu indeholder noget andet end Yasmin.

med venlig hilsen
Rikke Løvig Simonsen

Apotekerne i Danmark står bag apoteket.dk. Sitet er drevet af Danmarks Apotekerforening.