Spørg apoteket om hormoner, p-piller og anden prævention

Mia Karlsen
Her kan du læse spørgsmål og svar om hormoner og p-piller. Du kan også vælge at skrive et nyt spørgsmål - men se først de tidligere stillede spørgsmål igennem, da dette nogle gange kan være den hurtigste vej til svaret.

Spørgsmål: Bivirkninger med p-piller og efter

Hej Mia

Jeg er 26 år og begyndte her for et par måneder siden at tage p-piller igen efter et halvt års pause. Det var mærket Cilest, jeg tidligere har taget i 5 år. Men denne gang fik jeg bivirkinger af dem især meget dårlig hud. Jeg fik at vide af min læge, at jeg skulle prøve Yasmin, men det blev ikke bedre. Nu er jeg så stoppet, har haft mens. to gange siden. Men jeg synes stadig at min hud ikke er blevet god. Hvorfor kunne jeg lige pludseligt ikke tåle p-piller? Og kan der godt gå noget tid inden hormonerne fra p-pillerne er ude af kroppen? Jeg har ikke haft hudproblemer ellers.

Venlig hilsen
Louise

 

10-07-2008Svar fra: Mia Karlsen 

Kære Louise

Som du sikkert ved, findes der forskellige p-pille typer, med forkellig indhold af kønshormoner og også i forskellig mængde (dosis). Hvilken type, lægen foreslår, afhænger af flere forskellige faktorer (f.eks alder – og hvadf p-pillen skal bruges til- prævention – forebyggelse af menstruationssmerter, som aknebehandling). Cilest tilhører gruppen af lavdosis , kombinationes p-piller med gestagen. Det er ret almindeligt at få uren hud som bivirkning af Cilest. Yasmin er ligeledes et lavdosis kombinationspræparat med gestagen, men det er en anden type gestagen, og Yasmin giver ikke så ofte uren hud. Dog er der 0,1 - 1 % af alle brugere, der oplever denne bivirkning.

Det er naturligt, at kroppen reagerer på hormonerne, der tilføres kroppen, og bivirkningerne kan svinge fra person til person OG også være anderledes på forskellige tidpunkter i kvindes liv (bl-a fordi hormonniveauet også ændrer sig med alderen og desuden kan svinge fra tid til anden).

Hvorfor du lige reagerer forskelligt på p-pillerne nu og tidligere er svært at svare konkret på, uden at kende dine hormontal i detajler, og endda med de tal i hånden kan det være svært at fastslå nogen bestemt grund. Men du er jo blevet ældre, og det kan somsagt spille en rolle. Uren hud kan være svært at slippe af med, og, ja, det tager tid, for p-pille hormonerne at komme ud af kroppen. jeg foreslår, at du giver Yasmin en chance, hvis de ellers passer dig.

Venlig hilsen

Mia Karlsen

Apotekerne i Danmark står bag apoteket.dk. Sitet er drevet af Danmarks Apotekerforening.