Kære spørger
Tak for dit brev. Jeg kan forstå på dit brev at du er holdt op med at tage p-piller for et år siden. P-piller virker kun præventivt, det vil sige beskytter mod uønsket graviditet, så længe man tager dem. Det vil sige at umiddelbart efter du stopper med at tage p-pillerne kan du blive gravid.
Der kan dog være andre faktorer, der spiller ind på din evne til at blive gravid. Det drejer sig bl.a. om alder, vægt, stress, kost & rygning samt kvindens og mandens evne til at få børn. Hvis du er i tvivl om noget i denne forbindelse må du tage kontakt til din læge.
Med venlig hilsen
Camilla Lauemøller