Rikke Mumm Nielsen

Spørg apoteket om hormoner og p-piller

Her kan du læse spørgsmål og svar om hormoner og p-piller. Du kan også vælge at skrive et nyt spørgsmål - men se først de tidligere stillede spørgsmål igennem, da dette nogle gange kan være den hurtigste vej til svaret.

Spørgsmål: hvor længe

Hej Rikke

Hvor længe kan man undvære at tage Eltroxin? Og er der nogle bivirkninger ved ikke at tage dem over en periode? Og evt. hvilke bivirkninger? Og hvor længe kan man/må man undgå at tage dem?

Hilsen Trine

12-05-2009Svar fra: Rikke Mumm Nielsen 

Kære Trine

 

Tak for dit spørgsmål om Eltroxin. Eltroxin bruges ved for lavt stofskifte, og lægemidlet tilfører kroppen det stofskiftehormon, som kroppen ikke selv producerer nok af.

Hvis man glemmer at tage en enkelt tablet, sker der ikke noget ved det. Men jeg vil absolut fraråde at holde pause med dem, da lægen jo har konstateret at kroppen har brug for Eltroxin.

 

Det er forskelligt fra person til person, hvor længe man ”kan undvære” Eltroxin, uden at få symptomer på det. Nogle vil få symptomer efter dage, ofte i form af træthed. Hvis man fortsat undlader at tage Eltroxin, vil man få flere symptomer, svarende til de symptomer mange mennesker oplever inden de får konstateret for lavt stofskifte og dermed bliver sat i behandling med Eltroxin. Disse symptomer er: udtalt træthed, depression, tør hud, kuldskær, forstoppelse, øget behåring, nedsat hukommelse og påvirket sexualfunktion.

 

Du skriver ikke om du er i behandling med Eltroxin og ønsker en pause fra behandlingen, eller om spørgsmålet er af almen interesse. Men jeg vil som allerede nævnt, fraråde at holde pause med Eltroxin, da kroppen har brug for dette til mange af kroppens funktioner.

 

Det er en god ide 2-4 gange årligt at snakke med lægen om behandlingen med Eltroxin, da det er vigtigt at få taget blodprøver for at tjekke om blodværdierne af stofskiftehormonerne ligger som de skal.

 

 

Med venlig hilsen

Rikke Nielsen

Læs også: