Spørg apoteket om hormoner, p-piller og anden prævention

Helen Smed
Her kan du læse spørgsmål og svar om hormoner og p-piller. Du kan også vælge at skrive et nyt spørgsmål - men se først de tidligere stillede spørgsmål igennem, da dette nogle gange kan være den hurtigste vej til svaret.

Spørgsmål: p-piller efter kejsersnit

Hvornår må man begynde på p-piller efter et kejsersnit? Jeg fødte for 3 uger siden og er stoppet med at bløde. Må jeg starte på dem nu?

mvh Selma

23-01-2009Svar fra: Helen Smed 

Hej Selma

Tillykke med familieforøgelsen.

Hvis du ikke ammer, må du gerne starte nu. Hvis du ammer, kan jeg henvise til dette uddrag fra præventionstesten på www.apoteket.dk/praevention.aspx:

"Hvis du lige har født, skal du vide, at amning ikke beskytter mod graviditet. Du kan vælge blandt flere præventionsformer, når du ammer. Kombinationspræparater med østrogen kan mindske mælkeproduktionen. Alligevel kan p-piller godt anvendes fra 4 uger efter fødsel, når amningen er godt i gang. Nogle foretrækker minipiller som alternativ til p-piller, fordi de ikke indeholder østrogen."

Med venlig hilsen
Helen Smed
Farmaceut
Apotekerne i Danmark står bag apoteket.dk. Sitet er drevet af Danmarks Apotekerforening.