Spørg apoteket om hormoner, p-piller og anden prævention

Lars Frode Nørgaard
Her kan du læse spørgsmål og svar om hormoner og p-piller. Du kan også vælge at skrive et nyt spørgsmål - men se først de tidligere stillede spørgsmål igennem, da dette nogle gange kan være den hurtigste vej til svaret.

Spørgsmål: Tog for mange p-piller

hej Jeg havde holdt pause og den 8. dag hvor jeg skulle tage en pille så glemte jeg den. jeg glemte den også tagen efter, så det var kun den 10. dag jeg tog en pille, derefter bare forsætte til pakken er færdig.. sker der noget ved det? Jeg er kun halvvejs med denne pakke, og jeg har i dag ved et uheld kommet til at spise 2 piller.. Skal jeg bare fortsætte på pakken til den er færdig og holde ny pause, eller hvordan? Jeg er rigtig meget i tvivl, fordi jeg tror ikke på at det kan være så sundt at spise for mange piller..

01-01-0001Svar fra: Lars Frode Nørgaard 

Kære

 

Da der jo findes forskellige typer af p-piller, går jeg ud fra at du får et af de almindelige præparater, eksempelvis Yasmin. Som du sikkert ved, er det meget vigtigt at tage sine p-piller hver dag på samme tid. Glemmer man at tage dem eller kommer til at tage for mange, så der kommer til at mangle en i de sidste dage, så kan man ikke regne med at der er fuld beskyttelse. Derfor skal man så bruge anden form for prævention, for at være sikker på ikke at blive gravid.

 

Hvis man glemmer at tage 1 p-pille inden for den første uge, siger man at det er vigtigt at tage den glemte p-pille også selvom man så skal tage 2 p-piller på samme tid. Derefter skal p-pillerne tages som normalt. Derudover er det så vigtigt i de efterfølgende 7 dage at bruge anden form for prævention.  Når man glemmer at tage 2 p-piller i den første uge, så er anbefalingen, at du skal kontakte din læge, og få en snak med ham/hende.

Du skriver også at du er kommet til at tage 2 p-piller. Man har ikke beskrevet tilfælde ved overdosering for eksempelvis Yasmin, så det vil der ikke være fare for. Men du vil jo komme til at mangle en p-pille i slutningen af cyklus, hvilket vil kunne skabe lidt usikkerhed om hvorvidt du vil være 100% beskyttet. Så det er lidt noget rod, den måde du tager dine p-piller på, og det skal du derfor blive meget bedre til, ellers er der ingen ide i at du tager dem.

 

Når du læser dette svar, så er du nok færdig med at tage pakningen. Hvis du i fremtiden kommer i en lignende situation, så bør du gøre det at du holder en p-pille fri periode på 7 dage, for så derefter at starte op med en ny blisterpakning.

 

Afslutningsvis vil jeg fortælle dig, at du inde på

Sms-service kan  finde en service til din mobiltelefon. Ved at tilmelde dig, ganske gratis, kan du hver dag på samme tid, få sendt en sms-besked med eksempelvis teksten – ”husk din p-pille”. På den måde kan du få hjælp til at tage dine p-piller ordentlig, hvilket jo i sidste ende er det bedste for dig selv.

 

 

Med venlig hilsen

 

Lars F. Nørgaard

Farmaceut

Apotekerne i Danmark står bag apoteket.dk. Sitet er drevet af Danmarks Apotekerforening.