Kære Mette
Tak for dit spørgsmål.
Aluminiumklorid opløsning 20% er et meget kraftigt virkende svedhæmmende præparat. Det kan irritere huden, især i starten, og mørne det tøj, det kommer i berøring med på grund af produktets lave pH-værdi.
Det smøres på ren og helt tør hud før sovetid om aftenen, hvorefter huden skal lufttørres. Næste morgen vaskes huden almindeligt med vand og sæbe.
Du kan f.eks. starte med at behandle med aluminiumklorid 20% to aftner i træk, én gang om ugen, indtil virkningen indtræder. Herefter bruges aluminiumklorid en eller to gange om ugen eller efter behov.
Inden du starter behandlingen skal din hud helst være fri for irritation og rødme, da du ellers risikerer at aluminiumklorid opløsningen forværrer tilstanden. Hvis du f.eks. anvender hårfjerningsmidler, skal du holde pause mindst to døgn før behandlingen med aluminiumklorid 20%.
Venlig hilsen
Kai Bylling
Farmaceut