Spørg apoteket om hud og hår

Helen Smed
Her kan du læse spørgsmål og svar om hud og hår. Du kan også vælge at skrive et nyt spørgsmål - men se først de tidligere stillede spørgsmål igennem, da dette nogle gange kan være den hurtigste vej til svaret.

Spørgsmål: Bumser i hovedbunden

Hej Helen

Jeg har store problemer med bumser i hovedbunden. Det er ømt og meget genenerende. Hvorledes afhjælpes det?

Hilsen Lærke

27-10-2008Svar fra: Helen Smed 

Kære Lærke

Tak for dit spørgsmål.

Bumser og andre lidelser i hårbunden kan medicinsk behandles med fx tabletter eller kapsler, men de virker over hele kroppen og har gerne bivirkninger. En anden mulighed er medicinsk behandling lokalt i hovedbunden. Det er meget svært at behandle med creme og gel, så det er nødvendigt, at lægemidlet er på flydende form. Et sådant lægemiddel vil hedde en kutanopløsning eller kutanemulsion. Der findes et lægemiddelstof (clindamycin) mod bumser, som er i flydende form.

Du kan få mere info i artiklen om akne, bumser og uren hud, der fx anbefaler at undgå hårvoks og også beskriver lægemidlerne.

Hvis du mener, du har brug for et lægemiddel mod bumserne, skal du tale med din læge om det, da alle er receptpligtige.

Med venlig hilsen

Helen Smed, farmaceut

Apotekerne i Danmark står bag apoteket.dk. Sitet er drevet af Danmarks Apotekerforening.