Kære Line
Tak for dit spørgsmål.
Jeg går ud fra, at du er blevet undersøgt af en hudlæge og fået konstateret, hvilken type eksem du lider af. Behandlingen af eksem afhænger nemlig af, hvilken type man lider af. Hvis dette ikke er tilfældet, vil jeg anbefale dig at kontakte en hudlæge.
Eksem er en meget udbredt hudsygdom, som er kendetegnet ved en betændelses-reaktion i huden. Man behandler eksem symptomatisk ved at hæmme betændelsesreaktionen. Dette gøres ofte ved at påføre et lægemiddel lokalt indeholdende binyrebarkhormon, hvilket også gør sig gældende i dit tilfælde. Ofte behandler man med binyrebarkhormon creme/salve i mindst 2 uger for at slå symptomerne ned.
Du siger, at det er en effektiv behandling, men at symptomerne hurtigt vender tilbage. Det anbefales, at du ved behandling med binyrebarkhormon creme/salve samtidig bruger en fugtighedscreme få at undgå, at huden tørrer ud. Derudover er det vigtigt, at man ved længere tids behandling med en binyrebarkhormon creme/salve ikke stopper behandlingen pludseligt, da det kan få eksemen til at blusse op igen.
Du kan læse mere om forebyggelse og behandling af eksem på følgende link.
Eksem og hududslæt
Med venlig hilsen
Hans Pedersen