Spørg apoteket om hud og hår

Lars Frode Nørgaard
Her kan du læse spørgsmål og svar om hud og hår. Du kan også vælge at skrive et nyt spørgsmål - men se først de tidligere stillede spørgsmål igennem, da dette nogle gange kan være den hurtigste vej til svaret.

Spørgsmål: Irriteret hud på halsen

Hej Lars

Jeg har ofte irriteret og rød hud på halsen, forværres ved træthed og indtagelse af alkohol, skjorter med kraver kan ligeledes forværre problemet. Jeg har været hos hudlægen som ikke mener der er noget specielt ud over sart hud. Huden føles varm og det hjælper øjeblikkeligt hvis huden køles ned f.eks. ved at være udenfor i køligere vejr. Jeg har tendens til rød hud også i ansigtet. Findes der nogle gode cremer som kan køle huden og måske dæmpe rødmen?

Hilsen Leif

12-05-2009Svar fra: Lars Frode Nørgaard 

Kære Leif

 

Som hudlægen har fortalt dig lader det til at du har en sart hud, som derfor reagerer hurtigt med at blive varm, ved specielle påvirkninger. Du skriver at du kan dæmpe hudens reaktion ved at køle den ned, og spørger derfor om der findes cremer der kan køle huden.

Desværre findes der ikke på den måde kølende cremer. Jeg vil også mene at du skal være lidt på vagt overfor hvad du smører din hud ind i, da det lader til at din hud reagerer på mange forskellige ting.

Det som jeg vil anbefale dig, er at anvende nogle ganske simple cremer til din hud. Det kunne være produkter som Decubal og Ceridal, som du kan finde på apoteket. Ceridal lipogel kunne du prøve til din hals og Decubal Clinic eller evt. Decubal ansigtscreme til ansigtet.

 

De cremer vil nok ikke løse dit problem, men måske mindske det.

 

Med venlig hilsen

 

Lars F. Nørgaard

Farmaceut

Læs også:
Apotekerne i Danmark står bag apoteket.dk. Sitet er drevet af Danmarks Apotekerforening.