Spørg apoteket om hud og hår

Tina Myhre
Her kan du læse spørgsmål og svar om hud og hår. Du kan også vælge at skrive et nyt spørgsmål - men se først de tidligere stillede spørgsmål igennem, da dette nogle gange kan være den hurtigste vej til svaret.

Spørgsmål: Kan hår gro hurtigere?

Kære Tina

Der er et spørgsmål, som jeg altid har spekuleret over. Jeg har nemlig altid kunnet tænke mig at vide, om man kunne få hår til at gro hurtigere?

Hilsen Petra

09-01-2009Svar fra: Tina Myhre 

Kære Petra

Til dit spørgsmål om at få hår til at gro hurtigere, må jeg sige, at der ikke er noget entydig svar. Hvis du generelt er sund og rask, får en varieret kost som dækker dit vitamin og mineral behov samt er fysisk aktiv, så er der ikke noget, som du kan gøre eller tage for at få håret til at vokse hurtigere. Din hårdannelses-cyklus er unik for dig og kan variere i løbet af livet og umiddelbart vil der ikke være noget som du kan gøre for at ændre denne cyklus markant.

Hvis du mangler B-vitaminer og for den sags skyld også C-vitaminer, vil du kunne sætte en nedsat hårvækst i gang, når du får disse vitaminer.
 
Der er forskellige produkter som siges, at kunne gøre dit hår sundere, stærkere og mere modstandsdygtig, som f.eks Priorin og Medobiotin, om det kan hjælpe dig, er noget du må prøve dig frem til.

Med venlig hilsen
Tina Myhre
Farmaceut

Apotekerne i Danmark står bag apoteket.dk. Sitet er drevet af Danmarks Apotekerforening.