Hej Trine
Jeg har læst lidt om behandlingsprincipperne for roaccutan og mener ikke det vil være en god ide at du holder pause fra behandlingen.
Ideen med behandlingen af Roaccutan er at tilføre kroppen en mængde A-vitamin. Dette ophobes i kroppen og det vil tage et sted mellem dage og uger inden lægemidlet er ude af kroppen. Din hud vil i en periode efter behandlingen stadig være meget følsom og du bør generelt i månederne efter behandling være bevidst om ikke at opholde dig i direkte sol.
Hvis du i din ferie skal på solferie, er det vigtigt at du smører dig godt ind i en høj faktor solcreme og at du gentagende gange i løbet af dagen smører solcreme på. Det vil nok være en god ide, hvis det er muligt for dig,
at have et tyndt lag tøj på.
Med hensyn til alkohol, skal du passe lidt på. Roaccutan nedbrydes i leveren, og du vil måske derfor føle at du nemmere bliver påvirket af alkoholen, idet din lever vil nedbryde dette langsommer end normalt.
Håber at du får en god ferie alligevel
Hilsen Lærke