Hej Lærke
Titanium dioxid er ganske rigtigt et fysisk filter, der meget effektivt virker ved at reflektere solens stråler. Det beskytter både mod UVA og UVB- stråler. Når det er sagt, anbefaler man dog i dag solcremer, der består af en blanding af fysiske og kemiske filtre, for at sikre en optimal solbeskyttende effekt. Cremer, der kun indeholder fysiske filtre, beskytter ikke i samme høje grad mod UVA-stråling.
I de fleste solcremer er titanium dioxid tilsat i mikroniseret form dvs. at partiklerne er gjort så små, at huden ikke bliver hvid. Teknikken kaldes også nano-teknologi fordi partiklerne er under en nano-meter i diameter.
Nano-partikler er godkendt som filtre i solcremer, men det har været omdiskuteret, da man ikke ved særlig meget om langtidseffekten ved brug af nano-partikler i det hele taget. Titanium dioxid anses dog for at være et af de bedst undersøgte stoffer og sikkerheden ved brugen af det, er veldokumenteret. Stoffet har nemlig meget svært ved at trænge igennem huden selv i mikroniseret form. Dette gælder også hud, der måtte være beskadiget f.eks. ved akne eller psoriasis. Den maksimalt tilladte koncentration er 25 %.
Ifølge nye mærkningsregler fra EU må man ikke længere mærke solcremer med betegnelser som ”solblokker”, ”100 % beskyttelse” eller ”Totalbeskyttende”. Der er således ingen solcremer, der længere anses for fuldt beskyttende, som du skriver. Beskyttelsesgraderne for UVB vil fremover være Low (SPF 6 og 10), Medium (SPF 15, 20 og 25), High (SPF 30 og 50) og Very High (SPF 50 +).
Med venlig hilsen
Susanne Aggerholm
