Spørg apoteket om hud og hår

Helen Smed
Her kan du læse spørgsmål og svar om hud og hår. Du kan også vælge at skrive et nyt spørgsmål - men se først de tidligere stillede spørgsmål igennem, da dette nogle gange kan være den hurtigste vej til svaret.

Spørgsmål: Aluminiumklorid sprit og graviditet

Hej Panel

Kan jeg bruge aluminiumklorid under graviditeten?

Hilsen Mirabella

01-12-2009Svar fra: Helen Smed 

Kære Mirabella

Tak for dit spørgsmål.

Du må gerne bruge aluminiumklorid under din graviditet. Produktet indeholder hverken parfume eller konservering og ingen af de hormonforstyrrende stoffer - som især gravide bør undgå. Se listen her:

http://taenk.dk/tema/forbyd-hormonforstyrrende-stoffer/17-hormonforstyrrende-stoffer


Under graviditeten forandrer kvinden sig meget. Det er muligt, at din hud vil reagere kraftigere på det relativt skrappe produkt. I det tilfælde kan du i første omgang skifte om til linimentet uden sprit.

Med venlig hilsen
Helen Smed
Farmaceut

Apotekerne i Danmark står bag apoteket.dk. Sitet er drevet af Danmarks Apotekerforening.