Spørg apoteket om hud og hår

Susanne Aggerholm
Her kan du læse spørgsmål og svar om hud og hår. Du kan også vælge at skrive et nyt spørgsmål - men se først de tidligere stillede spørgsmål igennem, da dette nogle gange kan være den hurtigste vej til svaret.

Spørgsmål: Ar på hænderne

Hej :) Jeg var til en fest, hvor jeg var så uheldig at blive brændt på en cigaret 2 steder på højre hånd. Arene buler nu ud og er røde efter 4 mdr. Jeg ville høre, om der var noget creme, som måske kunne fjerne det rødlige, eller fjerne arene nogenlunde?

Hilsen Bettina

13-01-2009Svar fra: Susanne Aggerholm 

Kære Bettina

Først skal du sikre dig, at der ikke er infektion i arrene. Dette vil nemlig i sig selv kunne forhindre en pæn opheling. Dernæst kan du forsøge dig med et produkt, der hedder Kelo-cote. Kelo-cote er en silikonegel, der blødgør og udglatter ar og mindsker en eventuelt misfarvning. Eftersom der kan være tale om ar efter en anden- eller tredjegradsforbrænding, skal du nok ikke forvente dig nogen mirakler; blot at arrene bliver mindre tydelige. Gelen kan købes på apoteket og du kan læse mere om produktet og forskellige artyper på http://www.aconordic.dk/

Med venlig hilsen

Susanne Aggerholm

Apotekerne i Danmark står bag apoteket.dk. Sitet er drevet af Danmarks Apotekerforening.