Spørg apoteket om hud og hår

Rikke Mumm Nielsen
Her kan du læse spørgsmål og svar om hud og hår. Du kan også vælge at skrive et nyt spørgsmål - men se først de tidligere stillede spørgsmål igennem, da dette nogle gange kan være den hurtigste vej til svaret.

Spørgsmål: Shampoo til sengeliggende

Jeg passer en mand, som er lam og derfor altid sengeliggende.Findes der en shampoo, som ikke behøves at blive skyllet ud, som jeg kunne vaske hans hår med?

Med venlig hilsen 
Pia

16-04-2009Svar fra: Rikke Mumm Nielsen 

Kære Pia!

Tak for dit spørgsmål om shampoo til sengeliggende. Der er situationer, hvor skylning med vand ikke er muligt; for eksempel sengeliggende patienter, vandreture og så videre.

Der findes en patient hår- og kropsvask, hvor skylning med vand ikke er nødvendig, da den er udviklet med milde vaskeaktive stoffer. Den indeholder blandt andet glycerin, der giver hårbund og hud fugt.

Ved hårvask gennemfugtes håret med rigeligt shampoo, og derefter tørres håret med et håndklæde til håret er tørt.
Ved kropsvask vaskes huden med en vaskeklud eller svamp, og der tørres efter med et håndklæde. 

Patient hår- og kropsvask kan købes på apoteket.


Med venlig hilsen
Rikke Nielsen
Apotekerne i Danmark står bag apoteket.dk. Sitet er drevet af Danmarks Apotekerforening.