Spørg apoteket om hud og hår

Helen Smed
Her kan du læse spørgsmål og svar om hud og hår. Du kan også vælge at skrive et nyt spørgsmål - men se først de tidligere stillede spørgsmål igennem, da dette nogle gange kan være den hurtigste vej til svaret.

Spørgsmål: Spørgsmål om to cremer til behandling af ar

Hej

Jeg har et spørgsmål vedr. to typer cremer. Jeg har hørt lidt om, at der ikke skulle være den store forskel på dem, men vil nu aligevel prøve at høre jeres mening. Det drejer som om creme, der kan hjælpe på ar. Jeg ved godt de ikke forsvinder, men hvertfald hjælpe til at gøre dem lidt pænere. Jeg har set kelo-cote og hørt godt om det, men ingen sammenligning med produktet Cicaplast, som jeg også har hørt skulle kunne hjælpe på ar.

Håber I kan svare på mit spørgsmål på forhånd tak. René

07-05-2009Svar fra: Helen Smed 

Hej René

Tak for dit spørgsmål.

Cicaplast er en reparende creme, der er mest egnet til hud, der er irriteret revner eller sprækker. Til ar vil jeg anbefale Kelo-Cote. Kelo-Cote forbedrer udseendet på ar betydeligt. Den forebygger og behandler  ar fra skader, forbrændinger og kirurgi. Den  opbløder, udjævner og formindsker rødmen på hævede ar.

Med venlig hilsen
Helen Smed
Farmaceut
Apotekerne i Danmark står bag apoteket.dk. Sitet er drevet af Danmarks Apotekerforening.