Spørg apoteket om hud og hår

Mia Karlsen
Her kan du læse spørgsmål og svar om hud og hår. Du kan også vælge at skrive et nyt spørgsmål - men se først de tidligere stillede spørgsmål igennem, da dette nogle gange kan være den hurtigste vej til svaret.

Spørgsmål: Meget tør hovedbund

Hej. Jeg har igennem et stykke tid nu haft problemer med min hovedbund, især når vejret bliver koldt. Jeg er lidt i tvivl om jeg har skæl eller tør hovedbund, men så vidt jeg kan læse mig frem til har jeg tør hovedbund. Min hovedbund har små "snefnug" meget små, som drysser. Mit hår er ikke fedtet eller noget, men det drysser. jeg har prøvet med fugtighedslotion, vaske hår i koldt vand, shampoo med tilsat babyolie, olivenolie, alt muligt men intet synes at virke. Så hvilke produkter kan jeg bruge for at løse problemet? på forhånd tak.

18-02-2010Svar fra: Mia Karlsen 

Hej Teis

Tak for dit spørgsmål, som jeg tror er relevant for mange her i denne iskolde tid.

Tør hud hænger ofte sammen med vinter, hvor luftfugtigheden kan være lav. Der er faktisk kommet mindre nedbør i form af sne, end der normalt gør i form af regn. Derfor har luftfugtigheden været  lav. Dermed er risikoen for at få tør hovedbund der også. Det er rigtigt at man kalder det ”skæl” både, når der er tale om fedtet og tør hovedbund, men det er to helt forskellige typer af skæl. De fedtede skæl er ofte forbundet med mere inflamation, hvor de sidder i plamager/kager og er rødt og klør meget. Tørre skæl, drysser mere, som du også beskriver, man kan også klø og være noget rødt.

Der findes flere forskellige produkter på apoteket, som kan være gode i dit tilfælde. Nogle består af kølende geler, som tager den umiddelbare kløen og irritation. Andre er behandlings shampo, som er specielt udviklet til tør og irriteret hovedbund. Dem bruger man i en periode, hvorefter man hoIder pause, bruger en opfølgningsshampo, eller bare en meget mild shampo, som skal forebygge at problemet kommer tilbage. I  samme serier findes også shampo til andre former for hovedbundsproblemer.  Du bør spørge på apoteket. De kan vise dig valgmulighederne og de priser, som passer til dit behov. Jeg vil i alle tilfælde anbefale, at du anvender en shampo, som er mild og ikke indeholder parfume.  I nogle tilfælde kræver det medicinsk behandling på recept, at bekæmpe hud og hovedbundsproblemer.  Det udelukker dog ikke at man bruger milde og gode hudmidler og shampooer , som kan være med til at forebygge at man skal bruge medicinsk behandling så ofte og så længe.

Med venlig hilsen

Mia Karlsen

Apotekerne i Danmark står bag apoteket.dk. Sitet er drevet af Danmarks Apotekerforening.