Spørg apoteket om infektioner og betændelse

Camilla Lauemøller
Her kan du læse spørgsmål og svar om infektioner og betændelse. Du kan også vælge at skrive et nyt spørgsmål - men se først de tidligere stillede spørgsmål igennem, da dette nogle gange kan være den hurtigste vej til svaret.

Spørgsmål: Forsvinder behåring ved ophør af Prednisolon?

Hej Camilla

Jeg er i behandling med Prednisolon for Autoimmun Hepatitis og skal være det i et par år endnu. Jeg har fået meget mandlig behåring i ansigtet og vil derfor gerne vide om denne behåring forsvinder, når jeg ophører med brug af Prednisolon. Jeg har også fået måneansigt, men efter hvad jeg kan læse mig til forsvinder det, når jeg bliver trappet ned.

Hilsen Louise

29-04-2009Svar fra: Camilla Lauemøller 

Hej Louise

Tak for dit spørgsmål. De bivirkninger du nævner du oplever ved Prednisolon behandling er ikke usædvanlige. De forsvinder igen efter ophør med behandlingen, men det kan godt tage noget tid, i nogle tilfælde nogle måneder, før de er helt forsvundet.
Prednisolon er, som du nok ved, det der kaldes et binyrebarkhormon. Bivirkningerne er mange men afhængig af dosis og varighed af behandlingen. Man skal altid huske at binyrebarkhormon benyttes kun ved sygdomme, som ville være forbundet med større helbredsrisiko ikke at få tilstrækkeligt effektivt behandlet.

Med venlig hilsen Camilla Lauemøller
Apotekerne i Danmark står bag apoteket.dk. Sitet er drevet af Danmarks Apotekerforening.