Kære Teis
Man har lavet undersøgelser, hvor man har givet frivillige raske forsøgspersoner henholdsvis Malarone og ”snydepiller” og så udsat dem for infektion fra malariamyg. I den gruppe, der fik Malarone, kunne man konstatere at alle parasitterne i leverstadiet var slået ihjel efter 7 dage og at ingen i denne gruppe udviklede malaria. I kontrolgruppen udviklede alle derimod malaria 11-12 dage efter at have fået påført infektionen. Dette er forklaringen på, at Malarone skal gives 7 dage efter at man sidst har været udsat mulig smitte.
Malarone indeholder to forskellige stoffer, der dels virker på malariaparasitten Plasmodium. falciparum, når den aktivt deler sig i leverstadiet, dels virker på de såkaldte blodskizonter af samme af samme parasit. For at malariaparasitten kan formere sig, skal den kunne kopiere det genetiske materiale. I den proces er det nødvendigt at danne stoffet pyrimidin, og de to indholdsstoffer i Malarone forhindrer på hver deres måde dannelsen af dette stof, samtidig med at de forstærker effekten af hinanden.
Når man bliver stukket af en myg, der er inficeret med malariaparasitten, overføres de såkaldte sporozoitter til blodbanen, hvor de befinder sig ca. 30 minutter inden de invaderer kroppens leverceller. I levercellen modnes sporozoitterne. De deler sig og bliver på den måde til rigtig mange nye parasitter. Delingen i levercellen er det ene af Malaronens angrebspunkter. Efter 7 dage sprænges levercellen og parasitterne, der er blevet til kønsmodne merozoitterne frigives til blodbanen, hvor de hurtigt invaderer de røde blodlegemer. Her formerer de sig ukønnet i løbet af ca. 2 dage til skizonter. Når skizonten er moden, sprænges blodcellen og merozoitterne frives til blodbanen. Blodskizonterne er det andet af Malaronens angrebspunkter.
Med venlig hilsen
Susanne Aggerholm
