Kære Julia
Tak for dit spørgsmål.
Først og fremmest vil jeg anbefale dig at få lægen til at se, om dine børn har øjenbetændelse. Det kan være meget svært at vurdere selv. Øjenbetændelse kan kræve behandling i form af receptpligtig medicin. Øjenbetændelse kan skyldes bakterier, virus eller allergi.
Jeg kan ikke anbefale dig at bruge kamille the til at fjerne øjebetændelse. Midler, der bruges til øjnene, skal være sterile. Det er kamille the ikke, desuden indeholder det en masse små partikler, der kan give øjengener. En mild kur for at fjerne puds i øjnene er sterilt saltvand. Du kan købe det på apoteket. Men igen - lad lægen undersøge barnet først.
Jeg kan anbefale dig at læse artiklen om øjenbetændelse hos børn.
Med venlig hilsen
Helen Smed
Farmaceut