Spørg apoteket om infektioner og betændelse

Helen Smed
Her kan du læse spørgsmål og svar om infektioner og betændelse. Du kan også vælge at skrive et nyt spørgsmål - men se først de tidligere stillede spørgsmål igennem, da dette nogle gange kan være den hurtigste vej til svaret.

Spørgsmål: Orm?

Kære Helen

Jeg er en dreng på 190 cm og vejer godt 85 kg. Jeg har det problem, at jeg har orm. Men det, der er i det, er, at der står på pakken (vanquin), at jeg skal spise 8 piller pr. gang pga min vægt... Kan det passe, at jeg skal spise 8 piller på en gang? Og så igen 2 uger efter? Jeg forstår det ikke helt.

Med venlig hilsen

Lars

31-05-2008Svar fra: Helen Smed 

Kære Lars

Tak for dit spørgsmål.

Jeg forstår din undren, det er en lidt speciel dosering, det er ikke ligefrem det man er vant til, når man tager medicin. Du har nu fået helt korrekt fat i doseringen. Tabletterne er af lav styrke, så er de nemlig særligt velegnede til børn. Det er meget ofte børn, der bliver angrebet af børneorm, og dernæst kan de smitte forældre, pædagoger og andre voksne, de er i kontakt med. Så må de voksne leve med, at de skal spise mange tablette ad gangen. Mellemrummet på de 2-3 uger skyldes ormens livscyklus fra æg til voksen orm. Medicinen dræber kun de voksne, så derfor skal du tage medicinen efter 2-3 uger igen, så kan du få ram på de orm, der for 2-3 uger siden kun var æg eller umodne orm, inden de selv når at lægge æg.

Med venlig hilsen

Helen Smed

 

Apotekerne i Danmark står bag apoteket.dk. Sitet er drevet af Danmarks Apotekerforening.