Spørg apoteket om infektioner og betændelse

Helen Smed
Her kan du læse spørgsmål og svar om infektioner og betændelse. Du kan også vælge at skrive et nyt spørgsmål - men se først de tidligere stillede spørgsmål igennem, da dette nogle gange kan være den hurtigste vej til svaret.

Spørgsmål: Penicillin

Kære Helen

Hvor længe bliver penicillin cirka i kroppen efter endt kur? Jeg har taget Vepicombin mod halsbetændelse - 1 tablet 3 gange dagligt (20 tabletter).

Venlig hilsen

Solvej

07-08-2008Svar fra: Helen Smed 

Kære Solvej

Tak for dit spørgsmål.

Det tager 1/2 - 1 time for koncentrationen af V-penicillin (=Vepicombin) at blive halveret. Det betyder, at hvis vi regner med 1 time, vil der efter 8 timer kun være 0,4 % tilbage i kroppen. Du kan altså regne med, at der senest efter 1/2 - 1 dag ikke længere er V-penicillin i kroppen.

Med venlig hilsen

Helen Smed

Apotekerne i Danmark står bag apoteket.dk. Sitet er drevet af Danmarks Apotekerforening.